STX Spansk begynder A + Tysk fortsætter B eller Fransk fortsætter B + Naturgeografi B

Denne studieretning henvender sig til de elever, der er meget opsatte på, at sprog bliver en stor del af deres gymnasieuddannelse.

De tre studieretningsfag vil samarbejde på forskellig måde for at se, forstå og forklare verden ud fra både litterære tekster, sagprosatekster, teorier og modeller om kultur i bred forstand.

Du vil således blive rustet til at forstå den globaliserede verden og begå dig i den.

Spansk begynder A skal give dig færdighed i at forstå, tale og skrive et sammenhængende spansk, så du kan bruge sproget i almindelige hverdagssituationer, hvor man taler om personlige eller samfundsmæssige emner. Vi vil også arbejde med temaer der omhandler forhold i spansktalende lande.

Tysk fortsætter B skal give dig færdighed i at forstå og anvende det talte sprog. Det skriftlige arbejde skal støtte det mundtlige sprog. Gennem analyse af tekster lærer du kulturelle, litterære og samfundsmæssige forhold at kende i de lande, hvor man taler tysk. Vi vil mest beskæftige os med Tyskland efter 1945.

eller

Fransk fortsætter B skal give dig færdighed i at forstå og anvende det talte sprog. Det skriftlige arbejde skal støtte det mundtlige sprog. Gennem analyse af tekster lærer du kulturelle, litterære og samfundsmæssige forhold at kende i de lande, hvor man taler fransk. Vi vil mest beskæftige os med Frankrig efter 1945.

Naturgeografi B beskæftiger sig bl.a. med naturforhold og hvordan de påviker befolkningen i de berørte områder. Kulturmødet mellem forskellige folkeslag vil  være et naturligt emne at behandle, når naturgeografi samarbejder med sprogfagene.

Udover studieretningsfagene: Spansk A, tysk fortsætter B eller fransk fortsætter B og naturgeografi B, er der følgende fag:

Obligatoriske fag: Dansk A, historie A, engelsk B, fysik C, idræt C, matematik C, oldtiskundskab C, religion C, samfundsfag C

Naturvidenskabelige fag: Biologi C

Kunstnerisk fag: - et af følgende: Musik C, Billedkunst C eller mediefag C

2. fremmedsprog: - et af følgende:

Fortsættersprog: Tysk B eller fransk B

Valgfag: - derudover skal du have 1-3 valgfag.

 

Vedrørende valgfag, muligheden for fjerde fag på A-niveau og fagenes fordeling på grundforløb, 1.g 2.semester, 2.g og 3.g se studievejledernes skematiske opstilling vedrørende denne studieretning  under studieretninger 2009 - eller direkte på http://www.kongsholm-gymhf.dk/Subwebs/Studievejledningen/2009%20sprog.htm

se grundforløb

se alle studieretninger

se også optag.dk