STX grundforløb
Alle studieretninger starter med et grundforløb på 1/2 år:
Der undevises i fagene dansk, historie, fysik, engelsk, matematik, samfundsfag, idræt, 2. fremmedsprog og et kunstnerisk fag.
Derudover i:
Almen studieforberedelse
Almen sprogforståelse
Naturvidenskabeligt grundforløb
Grundforløbet afsluttes med en test i almen sprogforståelse og en årsprøve i naturvidenskabligt grundforløb
Almen studieforberedelse er et samarbjde mellem fag inden for og på tværs af naturvidenskab, humaniora og samfundsvidenskab.
Almen studieforberedelse har til formål at udfordre elevernes kreative og innovative evner og deres kritiske sans i anvendelsen af faglig viden. Desuden skal almen studieforberedelse styrke elevermes evne til at sammenholde viden og metoder mellem fag og bidrage til at kvalificere deres valg af fag i gymnasiet og deres valg af videregående uddannelse.
Almen sprogforståelse sikrer som en del af grundforløbet en fælles basis for det sproglige arbejde og fungerer som en introduktion til valget af de sproglige studieretninger. Almen sprogforståelse styrker elevernes teoretiske sprogforståelse, samspillet mellem sprogene og studiekompetencen.
Naturvidenskabeligt grundforløb er introduktion til de naturvidenskabelige fags fællestræk og forskelligheder gennem arbejde med grundlæggende elementer fra fagene biologi, fysik, kemi og naturgeografi.






