STX Samfundsvidenskabelige studieretinger
Samfundsfag A, Engelsk A og Matematik B
Er du typen, som godt kan lide at diskutere dagens begivenheder og ser du dig selv som aktiv spiller i det internationale system, så vil denne studieetning give dig nogle af de nødvendige kompetencer.
Studieretningen henvender sig til elever, som interesserer sig for den globale verden.
På studieretningen arbejder vi med aktuelle problemstillinger inden for sociologi, økonomi og politik.
I et samarbejde med med matematik vil du lære hvordan man behandler statistikker og andet samfundsfagligt materiale.
Mest centralt står samarbejdet med engelsk, som giver dig sproglige kompetencer, som du vil få brug for, når studieretningen rejser over Atlanten for at besøge New York.
I det hele taget spiller engelsk en afgørende rolle, når man beskæftiger sig med den globale verden.
Derudover er der mange oplagte emner at samarbejde om, som f. eks. det multikulturelle samfund, kriminalitet, indvandring osv.
I 3.g har vi fornøjelsen at tilbyde dig en rejse til Bruxelles, hvor vi blandt andet vil besøge Parlamenter, og herunder få mulighed for at diskutere med en dansk politiker.
Engelsk A, Idræt B og Samfundsfag B
Engelsk er et must, hvad enten du med studenterhuen på hovedet skal fortsætte i det danske uddannelsessystem eller skal til udlandet.
Men hvorfor ikke kombinere sprogfærdighederne med en teoretisk, samfundsfaglig viden og praktisk idrætslig kunnne, hvilket denne studieretning åbner muligheder for.
Du vil komme til at arbejde med aktuelle tværfaglige problemstillinger, såsom kriminalitet, social arv eller miljø, fodboldfans - supportere eller hooligans, fremtiden - frivillige foreninger eller fitnesscentre, amerikanisering - forbrug, football og fedme, de Olympiske Lege eller den Olympiske Forretning, etc.
Dette kombineres med masser af praktisk idræt, både i den daglige undervisning og på idrætsekskursioner, såsom frilufts-, kano- eller skiture.
Du vil derfor komme i bedre fysisk form, mens de andre terper tyske gloser eller kemiske formler.
Engelsk A, Samfundsfag B og Biologi B
Hvorfor bliver man kriminel? Skyldes det arv eller miljø?
Hvorfor er hooligans næsten altid mænd?
Sådan nogle problemstillinger kan man komme ud for i denne studieretning.
Som udgangspunkt henvender studieretningen sig til elever, som interesserer sig for biologiske problemstillinger kombineret med samfundsfag og engelsk.
I det hele tager er det moderne globaliserede samfund meget optaget af biologiske spørgsmål, og engelsk kommer man ikke udenom, når man beskæftiger sig med den nyeste forskning.
Gode engelsk kompetencer giver dig mulighed for at sætte dig ind i vigtige globale emner som f. eks. genteknologi, evolution, klima, miljø, arv og mange andre.
fileadmin/kongsholm/Gymnasiet/Studiretning/Studieretninger_2010-2013_21._oktober_2009.pdf
Se alle studieretninger. - Se også optag.dk






