Kanotur på Rönne å for Idræt B-niveau

Fredag den 7. maj kl. 12 stod idrætseleverne klar på parkerigspladsen med soveposer og meget varmt tøj. Så gik det ellers mod Sverige, dog med et lille smut til Nødebo med en kat Rasmus havde taget med i traileren....
Vejret lovede ikke for godt, men pyt vi skulle alligevel have våddragter på. Tønderne blev pakket og kanoerne lastet og så gik det stille og roligt derudaf. Ikke særligt hurtigt for der var ikke meget vand, så vi tilbragte en del tid med at sidde fast på bunden og på sten. Det gik dog heldigvis bedre efterhånden. Vi slog lejr inden det blev mørkt og fik lavvuerne op og gang i bålet. Nogle hyggede til langt ud på natten og nogle måtte i poserne tidligt.
Lørdag morgen regnede det og nogle blev lidt våde, men vejret var med os - regnen stoppede da vi gik i kanoerne. Så gik det ellers afsted med C-tag, J-tag og diverse mere eller mindre autoriserede tag. Da vi kom til lejren blev kanoerne tømt og så var det ellers ud og eksamenstræne for fuld drøn. De modigste valgte at hoppe i vandet og øve redninger. Nogle kom også i vandet selvom det ikke så særligt frivilligt ud - de var til gengæld hurtige som lynet til at komme op igen!! Tøsedrenge.
Lammekøller, bagte kartofler, kogte asparges, salat, varme flutes og whiskysovs hmm. Og sent om aftenen tog 3 kanoer en lille hyggelig tur i mørket på det spejlblanke vand.
Søndag skulle vi sejle 8 km og de gik som en leg. Småfosser og ikke særlig mange sten. Dejlig tur - alle sov nok godt søndag aften.

Hilsen Louise, Trine og Rasmus.