LAN-party på Kongsholm
Fredag aften den 10. december 2010 startede det første LAN-party på Kongsholm. - 60 elever kom med deres computere og placerede sig i spillemiljøet i Studiecenter Nord.
Matematik- og fysiklærer Sami og hans hjælpere havde sørget for opstilling af borde og elforsyninger. Lokalet var transformeret ved hjælp af kæmpeplakater fra diverse spiluniverser.
Og snart summede lokalet af konkurrenceivrige elevers stemmer og tastetryk. - Der var alt - fra WOW til Wii-tennis - og der blev spillet igennem til lørdag formiddag.
Folk overlevede på colaer og 65 pizzaer, der var bestilt til midt på natten.
Godt initiativ, god stemning, en ren succes, som vi håber bliver gentaget. HA




