Melodi Grand Prix

Endnu engang slog vi dørene op for skolens årlige MGP. Torvet blev fyldt og forrest i sofaerne sad vores dejlige dommere, der bestod af lærere, nuværende og gamle elever, Karen fra kontoret, vores kulturdirektør i Albertslund og Esben fra Forbrændingen. Vi er rigtig glade for, at I ville være dommere.

Så gik vi ellers i gang og der var rigtigt rigtigt mange gode numre i år. 80'erne var temaet og aftenen blev ledet af vores værter Iben og Rasmus fra 3.f, der gjorde et rigtigt godt stykke arbejde og også underholdt os med en gammel 'Bamseslager'.

1. pladsen gik til et mixhold af 1.f, 2.f og 3.f, der lavede en flot udgave af Sneakers 'Voodoo om Natten'. Bedste C-niveauhold gik til 'Sweet Dreams'-holdet, der leverede en flot præstation, - Juryens særpris gik til pigerne fra 2.f, der lavede en meget underholdende udgave af 'Video Video'.

Tak til alle, både deltagere, hjælpere og især også til publikum for en dejlig aften!

Mange hilsener fra Musiklærerne