Pigefodboldstævne på Kongsholm

Det yderst anerkendte og prestigefyldte pigefodboldstævne, Kongsholm Q-Cup, blev afholdt fredag den 25- november 2010-
12 hold havde meldt sig til, og idrætshallen summede fra morgenstunden af kampivrige og talentfulde fodboldspillere.
Efter at have afholdt 12 puljekampe og 4 kvartfinaler, var vi klar til semifinalerne.
Den første stod mellem 1-k og 2.t. Begge hold havde vundet deres respektive puljer suverænt, så der var lagt op til et ordentligt brag. Kampen var intens og endte med en sejr på 1-0 til 1.k. - Onde rygter siger, at Ziegler 2.t blev uretfærdigt udvist, - men der er i indefodbold stadig ikke tilladt at hægte hinanden.
De anden semifinale stod mellem 2.f og 3.c. Idrætspigerne fra 3.c (med assistance fra Line 2.y), der havde været overlegne i puljen og i kvartfinalen, viste sig også som en for stor mundfuld for musikpigerne fra 2.f. 3.c. vandt 4-2, og var dermed klar til finale mod 1.k.

Finalen nåede aldrig at blive spændende. Pigerne fra 1-k, der i efteråret havde leveret halvdelen af spillerne til Kongsholms pigefodboldhold, viste storform, og da Stephanie 1.k også begyndte at ramme målet - endda 4 gange - så sejrede 1. sikkert.

Vi siger tak for en forrygende indsats, masser af grin og god stemning fra alle deltagende piger. Bortser fra Christine, 3.a, der 'næsten' fik åbent skinnebensbrud, og Rose, ligeledes 3.a, der ofrede et øje, slap vi for alvorlige skader trods intens fight. - Vi håber, I er klar til at give den gas igen til foråret, når der står floorballturnering på programmet.

Louise og Jørgen