Firkløverturneringen
Kongsholm Gymnasium & HF deltog tirsdag den 27.09.11 i Firkløverturneringen, der bestod af hold fra Nørre G, Borupgaard, Københavns Åbne og os. Vi spillede fodbold på Nørre G., hvor der både var en pige- og en drengeturnering.
Kongsholms piger viste sig hurtigt at være overlegne. Det endte med en turneringssejr, - lutter sejre og en målscore på 19-2. - Kongsholms drenge mødte hårdere modstand, og måtte 'nøjes' med en 2. plads efter 2-0 nederlag i finalen til Nørre G.
Efterfølgende var der først fællesspisning, og det lokale pizzabud endte ud med lange arme. Dernæst var der præmieuddeling, hvor pigerne fik overrakt den fornemme vandrepokal, og Ida (2.k) blev kåret til turneringens bedste spiller.
Vi er klar til at gå efter pokalen igen til næste år, hvor Firkløverturneringen spilles et andet sted, og med andre discipliner.
Tak for en hyggelig eftermiddag/aften.
Steen og Jørgen




