Pigefodboldturneringen 2011

Kongsholm Gymnasium & HF deltog igen i år i den landssækkende pigefodboldturnering. Vi var i år sendt til Roskilde, hvor stævnet foregik tirsdag den 11.10.11. Vi havde lidt startproblemer, da flere spillere umiddelbart inden afgang havde meldt fra, og enkelte udtagne spillere glemte at møde op. - Men 5 minutter inde i første kamp mod Borupgaard var vi fuldt hold. Pigerne havde svært ved at få spillet til at flyde, og selvom Ida (2.k.) fik scoret på et flot langskud, så sluttede kampen 1-1.

Umiddelbart efter skulle vi møde Roskilde Gymnasium, og her spillede pigerne langt bedre. Roskilde var presset tilbage på banen stort set hele kampen, men vi kunne ikke formå at få bolden over stregen, så kampen endte 0-0.

Efter en kort pause var vi klar til 3. kamp, der var mod Frederikssund. Denne gang var pigerne forberedte, og spillede langt bedre sammen. De havde kniven for struben, da kampen skulle vindes. Men allerede i 1. halvleg scorede både Stephanie (2.k.) og Sara (3.f.) - I 2. halvled 'cruisede' pigerne 2-0 sejren hjem.

Så var vi klar til semifinalen mod Himmelev. Kongsholms piger var i 1. halvleg presset godt i bund, men forsvaret - stærkt styret af Mie A. (3.t.) - modstod presset. - I 2.halvleg var holdet som forvandlet. Pigerne spillede fantastisk fodbold, super kombinationer - og med et brag på overlæggeren af Sara (3.f). - Det så ud til, at kampen skulle afgøres ved straffesparkskonkurrence, men dommeren ville det anderledes. 20 sekunder før tid forærede han Himmelev et meget tyndt straffespark. Louise (3.f) parerede flot i målet, men Himmelev scorede på riposten. - Derefter blev kampen fløjtet af og Kongsholms piger måtte tage til takke med en 3. plads.

Uden udskiftere var pigerne godt slidte efter kampene, - men alt i alt en fornem indsats af Kongsholms piger.

Vi er klar igen til næste år.

Jørgen