Elevevaluering af AT i grundforløb

AT i grundforløbet 2006

Elevevalueringen

Resultater:

70 elever besvarede spørgeskemaet. Se fordelingen på klasser nedenfor. Vi havde nogle startvanskeligheder med det nye spørgeskemasystem som bl.a. gjorde at vi ikke fik 1.b´s besvarelser med. Ca. halvdelen af eleverne har svaret, det giver samlet set et dækkende billede af elevholdningerne.

De lærere som ønsker at analysere deres klasses svar, kan henvende sig til OK, så kører vi en udskrift med det.

De 3 første svar viser at eleverne mener at de har lært hvordan fagene kan spille sammen på en spændende måde, at de har en klar forståelse af forskellene mellem naturvidenskabelige, samfundsvidenskabelige og humanistiske fags indhold og metoder, og at de er blevet klar over hvilke krav gymnasiet stiller til dem. Hvis man lægger helt enig og lidt enig-svarene sammen, ser man tilslutninger på henholdsvis 91,5%, 84,5% og 80,3% til de 3 spørgsmål.

AT-forløbene har således skabt en god forståelse hos eleverne på disse 3 punkter.

Til gengæld har der været problemer med den praktiske tilrettelæggelse af forløbene. 57,7% er enten lidt uenig eller helt uenig i at den har været i orden.

63,4% mener at samspillet mellem den almindelige undervisning og AT-forløbene har fungeret fint.

De konkrete AT-forløb har fået meget forskellige vurderinger:

  • Kun 32,8% er positive overfor trafik-forløbet.
  • 74,3% er positive overfor Galilei-forløbet.
  • 86,9% er positive overfor forløbet om Ungdomsoprøret, heraf 59,4% meget positive.

Der er også forskellige vurderinger af forståelsen for de kompetencer, vi spurgte til.

  • 52,8% har en forståelse for Blooms taxonomi.
  • Hele 92,9% har en forståelse for hvad en problemformulering er.
  • Den naturvidenskabelige metode forstås af 73,5%
  • Naturvidenskabens betydning for den historiske udvikling forstås af 81,4%
  • 84,2% ved hvad en synopsis er og hvad den indeholder.
  • 90% har en forståelse for ungdomsoprørets betydning.
  • Og 94,2% har kendskab til ungdomsoprørets forskellige udtryksformer.

Overordnet kan man konkludere:

  • at forløbene efter elevernes mening har bibragt dem en fin forståelse af de krav gymnasiet stiller til dem og af at gymnasiet tænker og arbejder indenfor 3 hovedområder og i en vekselvirkning mellem enkeltfagligt og tværfagligt arbejde.
  • Der har været store problemer med den praktiske tilrettelæggelse.
  • Trafikforløbet skal ændres eller udskiftes.
  • Galilei-forløbet kan måske finpudses.
  • Forløbet om Ungdomsoprøret er meget fint.
  • Kompetencerne er indarbejdet i tilfredsstillende omfang. Dog bør der fokuseres mere på Blooms taxonomi.

En gennemlæsning af de mange gode kommentarer viser følgende:

  • Eleverne savner klar instruktion og klare informationer om hvad de skal gøre og hvad der forventes af dem.
  • Man skal sørge for at give eleverne en mere klar metode om, hvad de skal, og hvordan de skal gribe det an.
  • Lærervejledningen var for sløset og uklart. ikke konkret nok.
  • Lærerne bør være bedre informerede og mere enige.
  • Der skal være en mere klar rød tråd imellem de forskellige fag i AT forløbene
  • Kravene var for store i forhold til den tid der var afsat til dem.
  • der var meget tidspres vi havde meget lidt tid til at lave tingene og de forventede meget af os.
  • Trafikemnet var kedeligt og uinteressant. Emnerne skal interessere eleverne.

Til toppen