Evaluering af studieretninger
Evaluering af studieretningerne, nov. 2007
Det har været svært at finde frem til de rigtige studieretningslærere for det 3. studieretningsfags vedkommende. For det første er nogle af fagene afviklede i 2.G og for det andet har der i papegøjeklasserne været 2 forskellige. Samtidig har der været lærerskift og der har kørt valgfagshold parallelt med studieretningsfagene.
Disse forhold giver et første indblik i vanskelighederne med at skabe et samarbejde mellem alle 3 studieretningsfag.
Men nu til en kort rapport om evalueringens 2 dele.
Elevernes evaluering
Vi fik i alt 90 elevsvar fra de 6 3.G-klasser. Det er tilfredsstillende.
I det følgende samles kun op på de kvantitative spørgsmål. Elevernes kommentarer bearbejdes bedst af lærergruppen i studieretningen. I opsamlingen lægges svarene: Enig og Helt enig sammen til et samlet tal for enigheden med udsagnet, og der rundes op eller ned.
77% af alle eleverne udtrykker generel tilfredshed med deres studieretning.
Det strækker sig fra 89% i 3.A til 55% i 3.E.
62% af alle elever er enige i at: Studieretningen opfylder kravene til det studium jeg sigter mod efter studentereksamen.
Igen er 3.A topscorer med 100% - af naturlige årsager da studieretningen giver adgang til stort set alle uddannelser. I bunden ligger igen 3.E med 36%.
66% af alle er enige i udsagnet: Studieretningen har opfyldt de forventninger jeg havde til den.
3.A er topscorer med 83%. 3.E er lavet med 46%. I 3.E har 11 af 14 elever besvaret spørgsmålene, så den relativt lave enighed med udsagnene skyldes næppe at et skævt udsnit af eleverne har svaret.
72% af alle er enige i udsagnet: De 3 studieretningsfag passer virkeligt godt sammen.
Her er både 3.A og 3.F 100% enige. Mens kun 29% ag eleverne i 3.B er enige.
67% af alle er enige i udsagnet: Der har indtil nu været et fint samspil mellem de 3 studieretningsfag.
Topscorer er her 3.F med 90%. Mens kun 36% af 3.E er enige.
59% er enige i udsagnet: Der har indtil nu været et fint samspil mellem studieretningsfagene og fællesfagene.
3.F er topscorer med 80%, mens 3.E ligger lavest med 30%.
Til slut prøvede vi at indkredse hvad der var afgørende da eleverne i sin tid valgte deres studieretning. Her kunne elverne afkrydse flere svarmuligheder.
67% var enige i at: De 3 fag som udgjorde studieretningen var afgørende.
Topscorer er 3.A med 94%. Lavest ligger 3.E med 22%.
82% var enige i at: De to af fagene var meget vigtige for mig.
Flest i 3.A med 100%, færrest i 3.E med 60%.
Kun 24% var enige i udsagnet: C-niveau faget var meget vigtigt for mig. Svar kun hvis der er et C-niveau fag i studieretningen.
Flest i 3.F med 33%, færrest i 3.C med 13%.
At studieretningen gav adgang til mit yndlingsstudium var afgørende for 40%.
Her ligger 3.A langt over de øvrige klasser med 94%. Igen af naturlige grunde. Lavest ligger 3.C og 3.F med 22%.
41% er enige i udsagnet: Det var meget vigtigt at komme på Kongsholm.
Flest i 3.F med 56%, færrest i 3.E med 22%.
Kun 25% er enige i at: Det var meget vigtigt at komme på samme skole som nogle af mine kammerater.
Flest i 3.D med 46%, færrest i 3.E med 0%.
Kun 13% er enige i at: Det var meget vigtigt at komme på samme studieretning som nogle af mine kammerater.
Flest i 3.D med 36%, mens ingen i 3.E og 3.F mente det.
Pluk fra lærernes evaluering:
Det er ikke muligt at sammenfatte de mange lærervurderinger, knyttet til 6 forskellige studieretninger. Derfor dette lille udpluk at synspunkter som har en bredere interesse:
• God erfaring med et fællesmøde for alle klassens lærere forud for hvert semester. Her blev samarbejdsmuligheder, At-forløbsmuligheder og undervisningsmål fremlagt af lærerne og diskuteret. Meget inspirerende, både for den enkelte lærer og lærerteamet. Man finder ud af hvad der" rører sig".
• Det største problem er nok forskellen i "metode" indenfor de forskellige fakulteter.
• Det er skal styring på fra teamet, ellers sker der ingenting.
• Lærerteamet har en underlig storebrorrolle, der ikke er lige morsom. IKKE alle lærere har lært at man skal tilbyde sig. Styring af samarbejdet er MEGET afhængig af kemien mellem de samarbejdende. Man er tilbøjelig til at bruge sin privattid og tilsidesætte privat liv for at kunne nå at tale sammen eller skrive (mail) f.eks. i weekenden. Men det er jo et GL problem.
• Man skal betænke SRP når man foreslår en studieretning.
• En mere langsigtet planlægning ville afgjort være en fordel
• Studieretningsgymnasiet har tendens til at samle bestemte elevtyper i bestemte klasser i en grad, vi ikke så tidligere. Konsekvensen er, at der kan være ret stor forskel på det faglige niveau i de forskellige studieretninger. Bolsjerne var mere blandede tidligere, hvilket fagligt og socialt nok var en fordel.
Alle evalueringens resultater og denne lille sammenfatning blev diskuteret på PR-mødet 13/12 07
Evaluator OK.
