Undervisningsmiljøundersøgelse

Kongsholm – en hyggelig skole

I ”Lov om elevers og studerendes arbejdsmiljø” fra 2001 pålægges det skolerne jævnligt at kontrollere elevernes undervisningsmiljø.

I 2008/2009 blev der igen foretaget en sådan undersøgelse på Kongsholm Gymnasium & HF.

Undersøgelsen var en spørgeskemaundersøgelse: ”Termometeret” udarbejdet af DCUM (Dansk Center for Undervisningsmiljø).

Alle elever blev bedt om at besvare spørgeskemaet. 310 elever udfyldte skemaerne, det er mere end rigeligt til at vi kan sige, at undersøgelsen er repræsentativ.

Resultatet af besvarelserne viser, at der generelt er stor tilfredshed med skolen. Således tilkendegav 90 % af besvarelserne at de enten var meget glade for, eller for det meste var glade for skolen.

Da eleverne blev bedt om at beskrive skolen, blev der brugt mange udtryk, lige fra spændende og lys til nedslidt og kedelig. Topscoreren med 50 % af de afleverede svar var dog, ligesom i 2007: hyggelig.

Undersøgelsen har også blotlagt nogle punkter, som det er nødvendigt, at vi arbejder på at forbedre. Sikkerhedsudvalget vil i nærmeste tid sammen med repræsentanter fra elevrådet gennemgå undersøgelsens samlede resultat med henblik på at udvælge nogle fokuspunkter indenfor arbejdsmiljøet og det fysiske miljø, som vi kan og skal gøre noget ved. Undersøgelsen er desuden et godt redskab for de enkelte klassers lærerteam til arbejdet med at forbedre klassernes interne miljø.

Se resultatet af hele undersøgelsen her

Til toppen