Aktivitet 4: Plakatworkshop med Jakob Kolding

Tirsdag den 2. februar 2011 besøgte den internationalt anerkendte billedkunstner Jakob Kolding Kongsholm Gymnasium & HF for at holde en 4 timers workshop for et af skolens billedkunsthold. Jakob Kolding er selv opvokset i Albertslund, som han ofte bruger som reference i sin kunst.

Jakob Kolding fokuserede på den proces, eleverne oplevede, da de selv skulle prøve kræfter med at skabe en plakat, der forholdt sig til deres personlige historie om Albertslund. Måler var at skærpe elevernes forståelse af den by, de bor eller opholder sig i hver dag. Hvem bestemmer over byens rum, er byen styret eller fri, og hvordan kan man udfordre byen?

Jakob Kolding arbejder ofte med, hvad man kunne kalde en blanding af kunst, arkitektur- og popkultur-collager, hvor han stiller spørgsmålstegn ved bl.a. byplanlægning og menneskets oplevelse af at bo og leve i byen. Sociologiske citater og referencer til musik, tegneserier, pop-kultur, kunst og arkitektur blandes, og collagerne giver på den måde mulighed for mange forskellige indgangsvinkler til diskussioner om byens rum.

Billedkunsteleverne blev præsenteret for denne måde at arbejde på og skabte derefter - i mindre grupper - deres egne by-plakater. De hænger på skolen og de vil komme til at hænge på Kroppedal Museum i forbindelse med udstillingen: 'Det gode liv - Velfærden og fingerplanen'.

Power-point fra indledende undervisningsmodul om byrummet.

Begrebsforklaringer fra indledende undervisningsmodul om byrummet.

Forløbsbeskrivelse byrum og Kolding

Jakob Koldings præsentation fra workshoppen

Artikel om forløbet i Albertslundposten