Aktivitet 9: Cooperative Learning
I en 1.hf klasse afprøves der Cooperativ Learning i dansk og matematik over et par måneder. To lærere er involveret i forløbet og har forpligtet sig på at afprøve undervisningsformen i en periode og på at give hinanden sparring undervejs samt evaluere undervisningsformen - bl.a. sammenlignet med traditionelle former.
Undervejs bliver en traditionel time og en time med Cooperative Learning filmet, og klassens elever gruppeinterviewes for at iagttage, hvad der kommer ud af forløbet.
Forud for forløbet holdt lektor Annette Hildebrandt en pædagogisk dag for en større gruppe af skolens lærere om Cooperative Learning.
Formålet med at afprøve Cooperative Learning er, at inddrage eleverne så aktivt som muligt i undervisningen, at styrke elevernes deltagelse ved at lade dem arbejde i forpligtende grupper, og at tilgodese, at den enkelte elev lærer forskelligt.




