Musik og Idræt

Miljøet på skolen er i høj grad præget af musikalske udfoldelser. Det foregår ikke kun i musiktimerne, men er en levende del af skolens hverdag og med til at lægge en god stemning.

På morgensamlingerne er der ofte elever, som underholder med musik og dans, og desuden er musikken i centrum, når vi holder musikcaféer, og ikke mindst når skolens store musical opføres.

Musikaktiviteterne rækker også ud af skolen, når vi samarbejder med lokalområdets aktive musikmiljø, herunder Albertslund Musikskole og det lokale spillested Forbrændingen. 

 

 

Vi har også et meget aktivt idrætsmiljø, hvor undervisningen i idræt inddrager mange sportsgrene og aktiviteter udover dem, der foregår i vores idrætshal.

Eleverne har mulighed for at prøve klatring, roning, svømning, friluftsliv og meget mere.

Der er forskellige ekskursioner i løbet af året, f. eks. skituren, og vi deltager i stævner og turneringer i diverse sportsgrene